
Vi leverer materialerne, udfører arbejdet, rådgiver og underviser
Hvorfor bygge med ler?
Ubrændte lerprodukter kræver ikke megen energi i produktionen og udleder derfor langt mindre CO2 end brændte sten og mørtler.
Ler bidrager til et godt indeklima, da det hjælper med at regulere fugtbalancen og kan fungere som termisk masse.
Lerjord regnes for en uudtømmelig ressource. Vores produkter laves af overskudsjord fra byggeri og anlæg.
Overflader i ler har en åben og levende udstråling, og er behagelige at være i selskab med, som en oplevet jordforbindelse.
Ler & Liv udfører
Vi har beskæftiget os med alt indenfor ler i byggeri gennem de sidste 25 år. Vi kalder os Ler & Liv, fordi vi ønsker at bygge på en måde og med materialer der er i samklang med livet. Og fordi vores motivation for at bygge, ikke er materialet selv. Det er dem der skal omgive sig med det, drømme og bygge med det, der er motivationen. Og af jord er du kommet og til jord skal du blive.
Det er helt fint for os at lave standard-løsninger med hvid finpuds på alle vægge, men vi vil også rigtig gerne indgå i processer med bygherrer, arkitekter, håndværkere og andre medbyggere, hvor alle muligheder kommer på bordet og større skønhed bliver til. Vi kan lide at rådgive, og vi kan lide at lære nyt af andre.
Vores vigtigste formål er at udbrede vores kærlighed til ler som byggemateriale, så vi holder både af at udføre de finere æstetiske løsninger med glimmer og glitning og polering og af det tunge arbejde med at køre indskudsler ind på et etagedæk.
Ler & Liv rådgiver og underviser
Ler & Liv tilbyder rådgivning med baggrund i 25 års erfaring med ler i byggeriet. Om du er selvbygger, tegnestue eller udførende håndværker, kan det give mening at få sparring omkring, hvordan ler kan indgå i dit byggeri, hvordan det spiller sammen med øvrige materialevalg, og de finere æstetiske overvejelser. Og vi holder voldsomt meget af at indgå i udviklings- og forskningsprojekter så vi alle sammen kan blive dygtigere og klogere på hvordan vi kan bruge materialerne i samspil og på nye måder.
Ler & Liv producerer og forhandler
Ler & Liv fremstiller en række produkter til brug i byggeriet: Pressede lersten, lerpulver, indskudsler og stampejord m.m.
Kontakt os for nærmere info eller hvis du har ønsker til en særlig sammensætning af materiale.
Ellers kig ind i vores webshop, hvor vi også forhandler finpuds fra Rysse Lehm, og alt hvad du ellers kan drømme om af tilbehør og værktøj.
Lad dig inspirere af alt hvad ler kan..
-
Hos Ler & Liv kan du få professionel rådgivning i brugen af ler i byggeri - vi har prøvet det meste og kan også hjælpe dig på vej med dit projekt.
-
Besøg vores inspirationsside, hvor du kan se billeder fra mange af de projekter vi har udført, både for private, offentlige institutioner, virksomheder og kunstnere.
-
Hos Ler & Liv forhandler vi materialer til alle processer indenfor byggeri med ler, og ler-værktøj i høj kvalitet. Kig ind på vores webshop og lad dig inspirere!





